Forberedelse til gimbal-tour video
Vigtige fokuspunkter inden optagelse:
- Start turen dér, hvor boligen tager sig bedst ud — eller fra hoveddøren, så seeren oplever boligen naturligt fra starten
- Alle boliger har forskellige plantegninger og flows, som giver et hint om, hvor det bedst giver mening at starte og bevæge sig gennem boligen
- Gå altid turen igennem inden optagelse, så du kan øve bevægelserne og skabe et mere flydende one-take
I denne lektion viser jeg dig, hvordan jeg forbereder en gimbal-tour video — en one-take rundvisning gennem hele boligen fra start til slut.
Du lærer, hvad jeg tænker på inden optagelsen, hvordan jeg planlægger ruten gennem boligen, og hvordan jeg skaber et naturligt flow, så videoen føles glidende og professionel hele vejen igennem.